Workshop
Når kunder bliver svære
Workshop om adfærd, kommunikation og professionelle relationer under pres
Relationer under pres
Samme kunde. Forskellige reaktioner.
Nogle kunder kræver mere af os end andre. De tager tid, skaber irritation eller får selv erfarne medarbejdere til at reagere på måder, de normalt ikke gør.
Og ofte oplever to kolleger præcis den samme kunde helt forskelligt.
I workshoppen arbejder vi med de kundesituationer, medarbejderne møder i deres egen hverdag. Vi ser på forskellige adfærdstyper, egne reaktioner og konkrete måder at bevare både relationen og det professionelle overblik, når samarbejdet bliver svært.
Relevans
Hvornår er workshoppen relevant?
- Når bestemte kunder tager uforholdsmæssigt meget tid og energi
- Når konflikter eller misforståelser gentager sig
- Når medarbejdere håndterer de samme kundesituationer meget forskelligt
- Når I ønsker et fælles sprog og flere konkrete greb i kundearbejdet
Indhold
Vi arbejder blandt andet med
- hvilke kunder vi hver især reagerer på
- hvad der sker med vores egen adfærd under pres
- forskellige kundetyper og deres behov
- kommunikation, grænser og forventninger
- konkrete situationer fra deltagernes egen hverdag
Format
En praksisnær workshop for et team eller en afdeling.
Typisk 2–3 timer for et team eller en afdeling.
Workshoppen tilpasses virksomhedens branche, kundetyper og konkrete situationer. Den er praksisnær og involverende, og deltagerne arbejder med situationer, de faktisk møder i deres arbejde.
Har I nogle kundesituationer, I gerne vil blive bedre til at håndtere?
Skriv til mig, så kan vi vende, om workshoppen passer til jer.