Handelsbetingelser for Menna Mind Business
Generelt
Menna Mind Business tilbyder HR-konsulentydelser, coaching, terapi og kurser inden for HR, trivsel, ledelse og personlig udvikling.
Nedenstående handelsbetingelser gælder for alle aftaler mellem Menna Mind Business og kunden, medmindre andet er skriftligt aftalt, både B2B og B2C.
Booking og betaling
Tjenester og ydelser kan bookes via telefon, e-mail eller vores hjemmeside.
Betaling sker via faktura, som fremsendes pr. e-mail. Forfaldsdato er som udgangspunkt 8 dage fra fakturadato, medmindre andet er aftalt.
Betaling for individuelle sessioner forfalder umiddelbart forud for hver session. Individuelle sessioner kan afholdes hos kundens virksomhedsadresse, hos Menna Mind Business, Egernvej 51, 6000 Kolding eller online via Zoom, Teams eller Google Meet.
Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) og inkluderer moms, medmindre andet er oplyst.
Afbud og ændringer
Afbud til individuelle sessioner skal ske senest 24 timer før den aftalte tid. Ved senere afbud opkræves fuldt honorar.
Afbud til kurser, workshops og andre arrangementer skal ske senest 14 dage før start. Ved senere afbud refunderes betalingen ikke.
Fortrydelsesret
Ved køb af individuelle sessioner og ydelser til private forbrugere har kunden 14 dages fortrydelsesret i henhold til forbrugeraftaleloven. Erhvervskunder ikke er omfattet af forbrugeraftalelovens regler om fortrydelsesret.
Fortrydelse skal meddeles skriftligt pr. e-mail til selma@mennamindbusiness.dk. Hvis ydelsen allerede er påbegyndt inden udløbet af fortrydelsesretten, fratrækkes betaling for den leverede del.
Rettigheder
Menna Mind Business og Selma Kjærbo Hansen har alle rettigheder til de leverede digitale produkter og alt materiale, trykt og digitalt, som stilles til rådighed i forbindelse med konsulentydelser, coaching, kurser, foredrag og uddannelser.
Ved køb opnås brugsret til produkter og materiale. Brugsretten er personlig. Produkter og materiale skal behandles fortroligt og må ikke udleveres eller videregives til tredjemand. Produkter og materiale må kun anvendes til eget brug.
Menna Mind Business kan kræve destruktion af ulovligt kopieret materiale.
Navnene: Menna Mind Business og Selma Kjærbo Hansen må ikke anvendes i reklame- eller referenceøjemed uden skriftlig tilladelse.
Såfremt de(t) leverede produkter/materiale og navn anvendes i strid med denne bestemmelse, er Menna Mind Business berettiget til en bod på 120.000 kroner per overtrædelse.
Såfremt der er tale om en fortsættende overtrædelse beregnes ny konventionalbod for hver påbegyndt måned. Menna Mind Business er berettiget til at få overtrædelsen stoppet ved fogedforbud uden sikkerhedsstillelse.
Ansvar
Hver part er ansvarlig for egne handlinger og undladelser efter gældende ret med de begrænsninger, der følger af Aftalegrundlaget.
Uanset eventuelle modstående vilkår i Aftalegrundlaget kan Menna Mind Business’ ansvar over for kunden ikke pr. kalenderår samlet overstige 50 % af det salg af serviceydelser, som Menna Mind Business netto har faktureret til kunden i det umiddelbart foregående kalenderår. Ansvarsbegrænsningen gælder ikke, hvis Virksomheden har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
Uanset eventuelle modstående vilkår i Aftalegrundlaget er Menna Mind Business ikke ansvarlig over for kunden for indirekte tab, herunder tab af produktion, salg, fortjeneste, tid eller goodwill, medmindre det er forårsaget forsætligt eller groft uagtsomt.
Uanset eventuelle modstående vilkår i Aftalegrundlaget er Virksomheden ikke ansvarlig over for kunden for manglende opfyldelse af forpligtelser, som kan henhøres til force majeure. Ansvarsfriheden består, så længe force majeure består. Som force majeure anses forhold, der er uden for Virksomhedens kontrol, og som Virksomheden ikke burde have forudset ved aftalens indgåelse. Eksempler på force majeure er usædvanlige naturforhold, pandemi, krig, terror, brand, oversvømmelse, hærværk og arbejdsstridigheder.
Tvister og værneting
Enhver tvist mellem Selma Kjærbo Hansen og køberen skal først søges afgjort ved forhandling. Kan parterne ikke nå til enighed, skal tvisten afgøres af domstolene efter dansk ret ved retten i Kolding som første instans.
Persondata
Personlige oplysninger behandles fortroligt og i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning (GDPR). Oplysninger anvendes udelukkende til at levere aftalte ydelser og vil ikke blive delt med tredjepart uden kundens samtykke.
Ændringer i handelsbetingelser
Menna Mind Business forbeholder sig retten til at opdatere handelsbetingelserne. Eventuelle ændringer vil blive meddelt skriftligt eller offentliggjort på hjemmesiden. Ved fortsat brug af vores ydelser accepterer kunden de opdaterede betingelser.
Kontakt
Har du spørgsmål til vores handelsbetingelser, er du velkommen til at kontakte os:
Telefon: 30 72 08 98
E-mail: selma@mennamindbusiness.dk