Fortrolig ledersparring

Nogle ledelsessituationer kan ikke vendes frit med medarbejdere, kolleger eller bestyrelse.

Måske skal du træffe en beslutning, som får betydning for andre. Måske er en relation blevet vanskelig, eller du er i tvivl om, hvad der egentlig foregår.

Fortrolig ledersparring giver dig et sted, hvor du kan undersøge situationen grundigt og få øje på det, der påvirker din vurdering.

Når du har brug for at tænke højt

Som leder er du selv en del af de relationer og den organisation, du skal lede. Det kan gøre nogle situationer svære at se klart.

Fortrolig ledersparring kan være relevant, når du står foran en vigtig beslutning, når en konflikt eller relation fylder, eller når du er i tvivl om din egen rolle.

Det kan også være i en periode med forandringer eller pres, hvor du har brug for at undersøge situationen uden for organisationen.

Vi tager udgangspunkt i det, du står med

Samtalen begynder i den konkrete situation.

Jeg stiller spørgsmål til det, du ser, det du antager, og det, du måske overser. Vi undersøger de relationer og organisatoriske forhold, der har betydning for situationen, og ser på din egen position i den.

Når vi er færdige med vores samtale, ved du, hvad der er vigtigt, og hvad næste skridt er.

Et fortroligt rum

Det, vi taler om, bliver mellem os.

Hvis virksomheden betaler samtalerne, aftaler vi rammerne på forhånd. Indholdet fra samtalerne bliver kun delt med andre, hvis du ønsker det.

En samtale eller et forløb

Fortrolig ledersparring kan aftales som en enkelt samtale, et klippekort til flere samtaler eller en fast ordning for ledere i virksomheden.

Samtalerne kan foregå fysisk i Kolding eller online.

Erfaring fra ledelse og organisationer

Jeg har arbejdet med HR, ledelse og organisationsudvikling i mere end 20 år i danske og internationale virksomheder.

Min erfaring fra ledelsesrummet og min faglige fordybelse i psykologi, personlighed og menneskelig adfærd bruger jeg til at stille de spørgsmål, der åbner situationen og kvalificerer dit næste skridt.

Læs om min baggrund

Lad os tage en samtale

Fortæl mig kort, hvad du står med. Så tager vi en indledende samtale om situationen og rammen for den videre sparring.

Ring på 30 72 08 98
Skriv til selma@mennamindbusiness.dk