RETREAT FÆRØERNE
The Land of No Stress


Vil du opleve nogle af verdens smukkeste øer? Og bo lige her?
Grib denne unikke mulighed for at sætte fokus på hvordan du skaber et bæredygtigt (arbejds)liv for dig selv og andre.
Vi skræddersyer med glæde en uforglemmelig tur for dig og dit team.
Vi anbefaler minimun 2 dage som workshop, seminar eller retreat.
Efter kun små 2 timer med fly, lander du på nogle af verdens smukkeste øer.
Færøerne.
Allerede ved første åndedrag vil du kunne mærke, at her er noget anderledes.
Luften, tempoet, naturen.
Som at tage al travlhed ud af krop og sind.
På dette retreat vil du blive taget i hånden og guidet gennem en unik rejse til lands og vands.
Det er også en personlig rejse. Med fokus på dig og dine drømme.
Vi har tænkt på det hele.
Skræddersyet de bedste oplevelser i naturen, sørget for næringsrig kost, overnatning de smukkeste steder lige ved havet, inspirerende oplæg, meditationer, nænsom bevægelse, tid til fordybelse og nærvær. Sammen og hver for sig.
Du skal bare læne dig tilbage og nyde.
Eksempel på program
Dag 1
Vi lander på Færøerne og tager direkte ud til de smukke huse i Bø, hvor vi bliver budt velkommen af vores færøske guide og den lokale bonde.
Når alle har fundet sig godt til rette i husene, går vi en guidet tur gennem bygden. Vi slutter af i den lille kirke, hvor vi holder 20 minutters stilhed.
Herefter sætter du fokus din individuelle intention for turen.
Dag 2
Efter en god nats søvn, starter vi dagen med at få serveret lækker, økologisk morgenmad.
Derefter sejler vi ud til Tindholm, hvor vi får en guidet tur på denne fantastiske perle. Her vil Selma også guide dig igennem en meditation, som vækker alle sanser, så du kan være fuldt til stede i oplevelsen.
Dernæst sejler vi ind under Sørvágs-bjergene og oplever naturen på nært hold.
Undervejs spiser vi de lækre madpakker, vi har fået med.
Tilbage i Bø spiser vi aftensmad og bruger aftenen til det, vi har lyst til.
I løbet af dagen har du mulighed for 1:1 sparring med Niclas og Selma.
Dag 3
Efter morgenmaden kører vi mod Klaksvik, hvor vi indkvarteres i 2 bådehuse helt nede ved vandet.
Om eftermiddagen skal vi på tur i de smukke fjelde, hvor vi også arbejder videre med vores individuelle intentioner for opholdet.
Om aftenen er der arrangeret ”Færøsk aften” hvor alle sanser vækkes med live-musik, lokal mad,
Dag 4
Efter morgenmad og en morgenmeditation, kører vi til bygden Strendur, hvor vi i den gamle kirke skal opleve en helt særlig ro og stilhed.
Niclas vil derefter holde et oplæg med temaet: ”Stress og færøsk livsglæde”
Resten af dagen og aftenen står på kropslighed i form af MediYoga, havbad og sauna/boblebad med udsigt over vandet.
Dag 5
Efter en rolig og nydelsesfuld morgen drager vi mod Mykines, som er et absolut must at opleve, når du besøger Færøerne.
Søndag aften er der hjemrejse.

